Forestil dig lyden af diskrete vandskvulp fra åren, der rammer overfladen på en varm sommerdag. Solen brænder på den gode måde, og dagene er lange. For ro-entusiaster såvel som nybegyndere er det billede nok til at katalysere en lyst til at prøve nye kræfter med udendørs roning. Roning er en motionstype, der kombinerer effektiv træning med opdagelse i det fri og eventyrlyst. Du kan ro både til havs og i nogle af landets smukke søer. Derudover er det en social aktivitet, som familie og venner kan udforske sammen.

    Mens der findes forskellige bådtyper at ro i, så er de mest almindelige: Brede inriggere i træ, som er velegnede til roning på hav, og hvor personerne sidder nede i båden. Smallere outriggere, som er dem professionelle sportsfolk typisk anvender til OL og diverse ro-kapløb. Her sidder man nærmest oven på båden og skal manøvre to årer, så det kræver lidt mere teknik og koordineret samarbejde. Dertil kommer selvfølgelig kano og kajak, som er en mere fritidsagtig form for roning og padlen i naturen.

    Fra Gudenåen til Esrum sø

    Danmark er et vaskeægte skatkammer af vidunderlige søer – både på Jylland, Fyn og Sjælland. Vil du gerne ud at ro solo eller i flok på den mere stille vandoverflade i en sø, så er der mange gode anbefalinger. Går turen til Midtjylland, så er Silkeborgsøerne et sandt mekka for roere. Herfra kan turen langs den 149 kilometer lange og biodiverse Gudenå både gå forbi Himmelbjerget, Danmarks reneste sø Slåen sø og charmerende små byer som Ry. For ikke at nævne gammeldags attraktioner som Klostermølle.

    Er man mere til havvand og blæst, når man skal ud og ro, så kan Fyn meget vel være årets lokale drømmedestination. Men et øhav på 96 små øer og en imponerende kystlinje på over 1000 kilometer, så er der rig mulighed for at udfolde sine ro-evner og opleve nye steder. Særligt havkajakkere flokkes til Fyn, hvor de udforsker særligt Kerteminde Fjord og Naturparken ved Lillebælt. Tænk at sidde i båden en sen sommeraften, mens aftensolen går ned over Lillebælt og en sjælden sæl stikker hovedet frem.

    Foretrækker du udendørs idyl i det sjællandske denne sommer, så er mange roere svært glade for Esrum sø. Danmarks næststørste sø er omkranset af dybe skove og marker, og den er perfekt til en dagstur for roere. Du kan få en fin rute på 20 kilometer, hvis du ror søen rundt.

    Hold en aktiv ferie herhjemme

    Roning er oplagt i Danmark, fordi vi har så mange søer, åer og en stor kyststrækning hele landet rundt. Det er en aktiv form for ferie, hvor familien kan være sammen på uforpligtende vis. Samtidig er det en sjov måde at komme i form på, fordi man skal ikke tage fejl. Roning er sjovt, men kroppens muskler kommer på arbejde, og der forbrændes en masse kalorier i processen.

    I de senere år, er der sket en re-orientering blandt danskerne på feriefronten. Vi er begyndt at se mere indad og udforske nærmiljøet, når vi har fri fra arbejde. Det gælder både roning, vandreruter, cykling og overnatning i shelters eller telte. I dag er det ret in at holde ferien herhjemme, og derfor er en rotur på enten én dag eller flere dage i træk en oplagt mulighed for at udforske den danske natur.

    Mens du som grundregel altid må ro, hvor der er vand, så research gerne lidt inden du tager afsted. Ved Dansk Kano og Kajak Forbund finder du en god oversigt over, hvor du må ro. Hos de lokale roklubber, kan du leje både og nogle gange være så heldig at kunne deltage i herlige sommerarrangementer til vands.

    Indendørs roning til regnfyldte sommerdage

    Selvom den danske sommer er skøn, så svigter de høje temperaturer og det rolige vejr desværre til tider. Er du en af dem, der gerne vil ro for at holde dig aktiv over sommeren og træne, så er der en oplagt løsning her. Indendørs roning er nemlig en mulighed, hvis du fikser en romaskine til hjemmetræning. Hvis du vil have den bedste romaskine på markedet skal du vælge en Concept 2, der i flere år har været den helt store testvinder i mange forskellige tests. De fleste nye romaskiner giver dog en mere realistisk ro-oplevelse, samtidig med at du effektivt via forskellige program- og modstandstyper kan optimere dine evner og din kondition.

    Mens en romaskine selvfølgelig er lidt af en investering, så holder den til gengæld længe. Du kan bruge den til at træne i det kolde efterårs- og vintermåneder, så du kan holde din roning ved lige hele året rundt. På den måde kan du på gråvejrsdage komme i topform til, når vejret er bedre, så du kan ramme landets søer og kyststrækninger med fornyet energi.

    Kombinér med telttur

    En af de store fordele ved at ro i din sommerferie er, at du nemt kan kombinere turen på vandet med overnatning i det fri til lands. Planlægger du lidt på forhånd, kan du udvælge bestemte teltpladser og sørge for mad i form af for eksempel grill eller madlavning ved trangia på den helt rustikke måde. Du kan både vælge at rejse mellem forskellige dele af landets sceniske søer og leje en robåd eller at tage en tur langs kysten og få saltvand i håret i stedet.

    Om aftenen efter en aktiv ro-dag kan du og dine nære slappe af ved bålet eller teltet sammen. Hvis du mangler et telt kan du læse vores guides om letvægtstelte eller pop-up telte, der begge er perfekte til kano- eller roturen, da de nærmest intet vejer og er nemme at medbringe.

    Danmark har et hav af shelterpladser og teltgrunde, så der er rig mulighed for at kombinere. Mange steder kan du faktisk campere på stranden ved vandbredden, og er du til en anelse mere luksus, hvorfor så ikke booke dig ind på en lokal kro eller et vandrehjem?

    Comments are closed.