Danskerne er utrolig glade for at rejse med fly – både til fjerne destinationer og inden for Europas grænser. For blot to år siden i 2018 satte vi faktisk rekord i antal passagerer, som flyver årligt. Ifølge Dansk Statistik rejste hele 18,2 millioner fra populære danske lufthavne som Kastrup og Billund i 2018. Flyrejser er ofte en oplevelse i sig selv, og det kan være hyggeligt at læne sig tilbage og se en god film og få et varmt måltid mad, mens man er på vej til varmere himmelstrøg. Det er den hurtigste måde at rejse på, og i dag presser konkurrerende flyselskaber hinanden ned i pris, så man ofte kan komme afsted billigt.

    Selv hvis danskerne skal til at betale et fast beløb som godtgørelse for det klimaaftryk, en flyrejse sætter, så er de villige til at betale. Vi er en rejseglad og udfarende nation, som elsker at surfe internettet efter nye billige flyrejser ud af landet. Men desværre sker det faktisk ret ofte, at ferien ender med at få et negativt stempel på grund af manglende kompensation ved flyforsinkelse. Den problematik dykker vi ned i her i artiklen, hvor vi giver noget information og råd til konstruktiv retshjælp på området.

    Søg kompensation

     

    Hvad er mine rettigheder ved flyforsinkelse?

    Desværre lever vi i en uforudsigelig verden, hvor man aldrig kan helgardere sig mod forsinkelser i de forskellige lufthavne. Måske udskydes afgangstidspunktet for ens passagerfly i den foregående lufthavn, eller måske er der bøvl med sikkerhedstjek og oprydning før den nye afgang. Fly og selskaber betjenes af mennesker, og mennesker kan gå fejl. Der, hvor det går hen og bliver uretfærdigt, er, når man som passager ikke får den kompensation, man har krav på. I EU har vi en ret omfattende lovgivning på området, som garanterer økonomisk og opholdsmæssig refusion, såfremt fly eller bagage er forsinket i x antal timer.

    Som udgangspunkt skal du være opmærksom, hvis dit fly er forsinket mere end to timer. Så kan du potentielt have ret til op til flere tusinde danske kroner samt mad og ophold. Din kompensation vil afhænge af en række faktorer, som vi gennemgår i hovedtræk nedenfor. Men når du flyver inden for Europas grænser eller tager afsted fra en europæisk lufthavn, så er du sikret fundamentale rettigheder ved flyforsinkelser. Så hvis du er ude for rejseforsinkelser, der væsentligt ændrer turens karakter, så bør du spørge dig selv: “Har jeg krav på erstatning for forsinket fly”?

    Hvor slem skal forsinkelsen være, før jeg har krav på forplejning?

    Det er ret rigtig fornuftigt spørgsmål, som mange danskere typisk glemmer at stille sig selv. Generelt så kan du have ret til:

    • Forplejning i form af mad og ophold.
    • Økonomisk kompensation for forsinket fly eller bagage.
    • Økonomisk kompensation for aflyst fly.
    • Økonomisk kompensation hvis du bliver nægtet boarding.

    Hvis vi starter i det små, så har du ved en kort tur krav på forplejning i form af mad og drikke til at udfylde ventetiden, hvis dit fly er mere end to timer forsinket. Normalt fungerer det sådan, at du kan afhente en kupon eller få refunderet beløbet for køb af forplejning i lufthavnen. Betyder det forsinkede fly dog, at du først ankommer tre timer (eller mere) efter skemalagt, så kan du have ret til kompensation. Det samme gælder, hvis flyet bliver aflyst eller omdirigeret på grund af forsinkelsen.

    Når det kommer til forplejning, så gælder to-timers-reglen, hvis det drejer sig om en flyvning på under 1500 km. Hvis der er tale om længere flyvninger inden for EU og mellemlange flyvninger på mellem 1500 og 3500 km uden for EU, så hedder det tre timer. Sidst men ikke mindst skal vi op på fire timers flyforsinkelse ved afgange, som er længere end 3500 km.

    Søg kompensation

     

    Hvor mange timer før jeg har ret til økonomisk kompensation ved flyforsinkelse?

    For at gøre det lidt simpelt, så skal du reagere efter tre timers forsinkelse af dit fly. Hvor lang tid, forsinkelsen lyder på, bliver målt efter ankomsttidspunktet til din ende destination, når flyet lander. Det vil sige, at hvis du skulle være landet i Bangkok klokken 15.00 lokal tid, og du først ankommer klokken 19.00, så lyder forsinkelsen på fire timer, og du har ret til kompensation. Da lovgivningen er europæisk, så fastsættes priserne i euro. De ligger på mellem 250 euro per passager ved ture på under 1500 km. og op til 600 euro per passager på ture på mere end 3500 km. Det er altså mellem rundt regnet 1800 kroner og 4500 kroner!

    Hvis du rejser til for eksempel Filippinerne eller Marokko uden for EU, så kan flyselskabet reducere din kompensation med halvdelen, hvis du ikke ankommer mere end fire timer efter det planlagte tidspunkt. Uanset hvad, så kan du få ret mange penge tilbage, hvis du kender reglerne og får søgt i tide. Hvis forsinkelsen falder på et sent tidspunkt, så du er nødt til at overnatte ved eksempelvis en mellemdestination, så skal flyselskabet også dække dine udgifter til mad, hotel og transport. Har de ikke allerede selv tilbudt det, så skal du alligevel sørge for at gemme alle kvitteringer, så du kan få pengene refunderet efterfølgende.

    Mere end fem timer = aflyst fly

    mand afventer fly informationerI mange tilfælde vil forsinkelsen på dit fly kunne tælle som et aflyst fly. Det giver dig forskellige muligheder i forhold til erstatning for forsinket fly. Hvis du ankommer med end tre timer for sent, eller hvis dit fly afgår mere end fem timer for sent, så bliver det teknisk set kategoriseret som et “aflyst fly”. Proceduren er da, at flyselskabet skal oplyse dig om, at dit fly er aflyst. Herfra kan du vælge flere ting:

    • Du kan få refunderet din billet til købspris.
    • Du kan omlægge rejsen så hurtigt som muligt – både på dagen eller ved en senere dato.
    • Du kan vælge et nyt flyselskab eller om bookning med det gamle.

    Det er vigtigt at nævne, at SELVOM du får refunderet din billet, så kan du faktisk stadig have krav på den kompensation, som vi gennemgik i afsnittet ovenfor.

    De fleste af os har prøvet at stresse over transit ved mellemlandinger, hvis man er forsinket med et fly og skal nå et andet. Men ved mistet flyforbindelse på grund af forsinkelse har du som udgangspunkt også krav på at få om booket og dækket din videre rejse. Nogle flyselskaber vil modsige sig betaling eller trække sagen i langdrag. Det er desværre en udbredt taktik, da selskaberne vil spare penge til kompensation. EU-reglerne sikrer dog dine rettigheder, og derfor kan du med ro i sindet kræve den kompensation, som vi har gennemgået her.

    Nægtet boarding på grund af overbookning

    En klassiker inden for flybranchen er, at selskaberne booker lidt for mange passagerer ind på en given afgang for ikke at flyve med tomme pladser. Hellere for mange end for få, lyder ræsonnementet. Erfaringen viser nemlig, at der på dagen er et par enkelte passagerer, der typisk ikke dukker op i tide i lufthavnen. I yderste konsekvens kan det betyde, at du på trods af betaling og gyldige rejsedokumenter faktisk bliver nægtet boarding ombord. Simpelthen fordi, at der pludselig ikke er pladser nok.

    Det siger sig selv, at her er der tale om en fejlagtig kalkulering og spekulation fra flyselskabets side, og derfor skal du selvfølgelig have erstatning samt godtgørelse for den tabte tid. Det inkluderer blandt andet mad og drikke, mens du venter på en ny afgang samt hotel natten over. Har du for eksempel planlagt en safari på anden dagen af din tur, som må aflyses på grund af forsinkelsen, skal den også erstattes. Foruden de her ting så skal du også have det økonomiske beløb, som du har ret til efter EU-reglerne.

    For at spare alle disse omkostninger så kan flyselskabet også bede frivillige om at springe over afgangen og tage et senere fly. Melder du dig frivilligt på banen her, så står du selv for at lave en god aftale med udbyderen af din flyafgang.

    Søg kompensation

     

    Flere regler og overlap kan godt forvirre

    Ingen grund til at ligge fingre imellem – der er mange regler, når det kommer til rettigheder ved flyforsinkelse. Især hvis man er forsinket under en mellemlanding, skal man holde tungen lige i munden for at forstå de forskellige vilkår. Overordnet set står du stærkere, hvis du har købet en samlet rejse hos det samme selskab. Det vil sige, at hvis du har købet en rejse med SAS til London og derefter med China Southern Airlines fra London til Hongkong, så skal SAS ikke dække din billet, hvis du misser skiftet i London lufthavn. Du kan dog stadig i nogle tilfælde få refunderet skatter og afgifter.

    Der kan være meget at holde styr på. Kompensationsbeløb udregnes ud fra din rejselængde og eventuelle mellemlandinger samt eksterne forhold, der kan have givet flyselskabet en valid årsag til forsinkelsen. Nogle gange er der tale om mad og ophold, mens der andre gange er tale om bookning eller penge på kontoen. Måske vil flyselskaberne bebrejde hinanden eller forhold i lufthavnen og nægte betaling til dig. Som turist på vej på tur kan det være utrolig frustrerende at skulle håndtere.

    Mange får ikke taget sig sammen til at søge erstatning

    Måske er det de mange regler sammen med manglende information, der gør, at mange ikke får søgt erstatning, selvom de har krav på det. For danskerne kan det være lidt en uoverskuelig jungle at navigere gennem, når man skal hitte ud af, om man har krav på erstatning for flyforsinkelse. Online i artikler som denne kan man læse om de mest basale og regler og lære, hvor mange timer, der skal gå, for at man er berettiget til en eller anden form for kompensation. Men hvad hvis flyselskabet nægter betaling? Eller argumenterer for at de kun skal dække halvdelen af udgifterne?

    Desuden er der en del procedurer, man skal igennem, når man skal søge om erstatning. Papirer skal sendes afsted, og det kan være en udfordring at bevare overblikket. Når man tager afsted på ferie, så er det netop for at slippe væk fra bureaukrati og praktiske bekymringer – ikke for at få flere! Selvom der er stor økonomisk gevinst at hente, viser erfaringen derfor, at mange simpelthen opgiver og ikke får søgt efter oplevelse med forsinket fly. For at komme den tendens til livs, er der et par organisationer, som tilbyder hjælp mod betaling. Man skal slippe en procentdel af den potentielle erstatning for, at de overtager klageprocessen. Til gengæld vil udbetalingen jo dække meget mere end honoraret, så man kan snildt outsource al bøvlet og stadig få ekstra penge ind på kontoen.

    Kompensationen kan ryge direkte ind på feriekontoen!

    Mange tænker måske, at det næppe kan svare sig at gå igennem en kamp for at få en erstatning på måske 2-3000 kroner. Men man skal altid opveje mulig gevinst overfor de omkostninger, det har at få fat i den. Selvom flyselskaberne selv burde oplyse om rettigheder ved flyforsinkelse og yde kompensation automatisk, så sker det desværre sjældent. Til gengæld vil passageren huske den dårlige oplevelse og ærgre sig over forsinkelsen og den tabte tid. Man bør have i mente, at hvis man alligevel går og er irriteret over spildt mælk i form af mistede eller forsinkede afgange, så kan man ligeså godt få noget konstruktivt ud af det!

    Får man et beløb udbetalt, kan man slippe oplevelsen og i stedet måske sætte pengene ind på feriekontoen til nye rejser. For nogle af de beløb, man retmæssigt bør få udbetalt ved forsinkelser på over fire timer uden for EU´s grænser, kan man faktisk købe et weekendophold i Berlin eller Riga! Det er en måde at vende en negativ oplevelse til en meget positiv en af slagsen. De fleste er rigtig glade, når først de lærer reglerne at kende og få fat i deres kompensation. Man kan med fordel give tippet videre til venner og familie, som nok vil takke én for informationen.

    Flyselskabet er beskyttet, hvis forsinkelsen er ude af deres hænder

    flyvemaskine der er forsinketTræerne vokser ikke ind i himlen, og der er selvfølgelig situationer, hvor dit fly er forsinket eller aflyst, og hvor du ikke kan få erstatning. Det gælder, når det skønnes, at flyselskabet ikke kunne have forudset forsinkelsen. I EU-reglerne står der nemlig, at et givent flyselskab kun kan holdes ansvarligt for situationer, som det har kontrol over. Til gengæld er det frataget ansvar, når der opstår det, man kalder “ekstraordinære omstændigheder”. Hvad er så det? Jo ekstraordinære omstændigheder er, når der for eksempel er uforudsete sikkerhedsproblemer eller terror risiko. Det kan også være noget så naturligt som dårligt vejr eller decideret storm, der overbelaster lufthavnen og besværliggør landing og takeoff.

    En anden og ikke så urealistisk mulighed i disse dage er, at der er strejke af en tredjepart som for eksempel lufthavnspersonale. Her er flyselskaberne også undtagende fra erstatningskrav. Bemærk dog her, at seriøs strejke eller ligefrem boykot af flyselskabets eget personale ikke udgør en gyldig grund til hverken forsinkelse eller aflysning af fly. Melder dit selskab ud i god tid inden afrejse, så kan du heller ikke forlange penge af dem. En aflysning skal tilkendegives mindst to uger før afrejse, mens det kan skæres helt ned til en uge før, hvis selskabet sørger for at om booke din billet, så du alligevel når din destination inden for samme tidsrum.

    Kend reglerne og vær godt klædt på til afrejsen

    Hvis du kender reglerne, så vil det være langt lettere for dig at spotte, hvornår du kan søge flyforsinkelse kompensation. Så vil du gemme boardingkort og alle relevante dokumenter samt vide, hvor du eventuelt kan finde hjælp hos danske konsulentbureauer med juridisk ekspertise på området. Det er det, vi har forsøgt at klæde dig på til i denne artikel. Mange bliver overraskede over, hvor mange penge de faktisk har ret til ifølge EU-loven. Du er nu et skridt nærmere på succesfuldt at kunne søge erstatning i fremtiden!

    Søg kompensation

     

    Comments are closed.